6 af de bedste issteder i København

6 af de bedste issteder i København

Godmorgen ♥

Er det for tidligt at starte med en mindre is-guide?

Den hede sommerluft fra sydøst strømmer fortsat op over Danmark, og hvis det ikke giver anledning til at øge is-indtaget, så ved jeg ikke, hvad gør! Derfor har jeg samlet mine favorit issteder i København. Is hører sig nemlig til sommervejret. Der findes næsten ikke noget bedre end at sidde i den milde sommersol under åben himmel, mens mavsen fyldes med lækker is.

Min primære sommerdiæt består i alle tilfælde af sorbetis, selvfølgelig i forskellige smagsvarianter, bevares 😉

Frederiksberg Chokolade

Deres is smager seriøst dejligt! Særligt deres guf fortjener ekstra opmærksomhed. Det kan ellers hurtigt smage ret syntetisk, men her er virkelig kræset om de naturlige ingredienser, og det kan i særdeleshed smages! Jeg har allerede besøgt stedet tre gange 😛

Frederiksberg Allé 64, 1820 Frederiksberg C

Den hede sommerluft fra sydøst strømmer fortsat op over Danmark. Og derfor har jeg samlet mine favorit issteder i København.

Social Foodies

Den økologiske kæde Social Foodies byder på is i forskellige varianter alt efter årstiden. Har du en meget sød tand, er dette ikke stedet, men hvis du er til hjemmelavede is, hvor der konstant eksperimenteres med nye smagssammensætninger, er dette stedet! Jeg fik bl.a. is med avocado, ingefær og rødbede. Social Foodies støtter tilmed Afrika, hvorfor virksomheden investerer overskuddet i projekter, som sikrer uddannelse og arbejdspladser for socialt udsatte.

Gammel Kongevej 115, 1850 Frederiksberg C

Ismejeriet

Deres butik ligger placeret lige foran ITU, mit studie. Derfor er det noget nær ulovligt ikke at smutte forbi, når undervisningen slutter fredag eftermiddag! I bør virkelig smage deres is, som kommer i et utal af smagsvarianter – sorbet og fløde. Desuden er det muligt at købe literis med hjem, mmh!

Rued Langgaards Vej 6e, 2300 København

Istid

Denne lille biks har jeg besøgt et par gange, og jeg kommer gladeligt igen! Her kan du følge processen, hvor pigerne bag benytter flydende nitrogen, hvilket resulterer i en mere cremet is. Alt er økologisk og uden brug af tilsætningsstoffer. Der er altid fire forskellige smage at vælge mellem, som følger sæsonen. Isen serveres med drys og andet topping, mmmh!

Jægersborggade 13, 2200 København

Jeg har været en smule mandagsramt i dag, men heldigvis var vi effektive på studiet, så nu sidder jeg med benene oppe i sofaen med hyggetæppe, Friends og rester fra weekendens bland-selv-slik. Det er hverdagslykke. En fin måde at forlænge søndagsfølelsen en smule.
Munchies

Her serveres lune, sprøde Bubble Waffles med diverse toppings såsom friske jordbær, chokoladedrys og Oreo krymmel. Der er også plads til pynte med varm nutella eller caramel. Der er frit valg mellem alle hylder, da man sammensætter sin helt egen. Det smager dejligt!

Torvegade 55, 1400 København

Den hede sommerluft fra sydøst strømmer fortsat op over Danmark. Og derfor har jeg samlet mine favorit issteder i København.
Nicecream

Det er en helt vegansk isbiks, som sælger ispinde lavet på kokosmælk og bowls med den lækreste topping. Det smager himmelsk! Du kan nyde en is med god samvittighed og gå derfra med fyldt mave. MUMS.

Elmegade 30, 2200 København N

Share:

4 Comments

  1. juni 11, 2018 / 5:39 am

    Næste gang så prøv isobar i Havnegade. Det er min farvorit

    • Amy Dyrholm
      Forfatter
      juni 11, 2018 / 7:54 am

      Uha, det må jeg prøve. Tak for tip 🙂

    • Amy Dyrholm
      Forfatter
      juni 11, 2018 / 7:54 am

      Ej det er jeg nødt til nu! 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *