BAG OM BLOGGEREN: HELSEMATILDE

BAG OM BLOGGEREN: HELSEMATILDE

Velkommen til denne omgang af Bag om Bloggeren. Hun er hudløs ærlig, bootylicious, stærk både fysisk og psysisk, og så er hun forfatter og foretaler for at #detskalværesjovtatværesund. Mød bloggeren bag HelseMatilde lige her. 

BLOGGERENS BIOGRAFI:
Matilde, 28 år, København. Jeg elsker at dyrke crossfit, jeg elsker at drikke rødvin med mine veninder, og så elsker jeg rent sengetøj og peanutbutter.

Hvilken karakter minder du om i serien FRIENDS – uddyb hvorfor?
Jeg minder mest om Ross. Jeg er ikke altid så god til at grine af mig selv, jeg er håbløs romantiker og så dummer jeg mig omtrent så tit som ham, men jeg kommer altid videre.

BLOGGERENS BEAUTY FAVORITTER:
Jeg elsker mineral pudder fra Youngblood og har brugt den i flere år. Den er ret dyr, men virkelig drøj i brug og episk på huden. Jeg bruger altid Dior Show vandfast, den er god til træning og består altid og så gør den mine vipper fyldige og buede. Jeg smører mig ind i kokosolie fra Urtekram, som gør min hud så blød.

BLOGGERENS BILLEDBOG:
Her hos Amy Dyrholm blog kan I komme med Bag om Bloggeren. I denne omgang er det Matilde bag bloggen Helsematilde, som I kan lære bedre at kende. Enjoy.

BLOGGERENS BEDSTE BLOG:

Jeg er helt kedelig og ikke særlig blogger-agtig, for jeg læser ikke andre blogs. Det har jeg ikke gjort i mange år. Jeg føler ikke at jeg har tid og så vil jeg gerne undgå at blive for inspireret af andre blogs, derfor lader jeg være.

BLOGGERENS BABYBOY:

Clive Owen. Jeg elsker ham for evigt! I “Closer” er han alt for lækker og alt for dejlig. Derfor har jeg set netop den film mindst 30 gange.

BLOGGERENS BUDSKAB:

Jeg vil gerne blive bedre til at gå på hænder. Så vil jeg gerne blive bedre til at bede om hjælp og ikke partout klare alting selv, og så vil jeg gerne blive bedre til at få lavet mad og madpakker og ikke altid bare spise en dåse tun, grøntsager og kogte æg.

Her hos Amy Dyrholm blog kan I komme med Bag om Bloggeren. I denne omgang er det Matilde bag bloggen Helsematilde, som I kan lære bedre at kende. Enjoy.

BLOGGERENS BLYANT:

Jeg vil gerne fortsætte som nu. Jeg arbejder både som pædagog på en skole og jeg elsker at være sammen med børn. Og jeg elsker at have bloggen og jeg elsker dét medie og at jeg kan få mine ord ud på den måde. Jeg vil gerne have børn, 3-4 stykker. Jeg vil gerne blive boende i København. Jeg vil gerne skrive flere bøger om selvværd og kropsidealer, jeg vil gerne lave en tøjlinje for kvinder som træner, men som har former som jeg og så vil jeg gerne holde foredrag om sorg og bearbejdelsen af dette.

BLOGGERENS BEDSTE RÅD:
Du er aldrig alene – uanset hvilken kattepine du befinder dig i. Der vil altid være en som har det som dig, eller som har haft det som dig og som er kommet videre. Tiden er din ven.

FEM HURTIGE:

  1. Hvad går du aldrig på kompromis med?
    – ÆG! Jeg spiser kun æg fra frie og økologiske høns.
  2. Dylan McKay eller Brandon Walsh?
    – Altid Dylan. Altid!
  3. Hvornår føler du dig aller smukkest?
    – Hvis jeg har fin og ren hud, så er det uden make up – måske med lidt solpudder på kindbenene, enten i silkenatkjole eller med rød kjole og hæle. Jeg tror at jeg føler mig smukkest når jeg har det godt indeni. 
  4. Hvad stod der i den sidste besked du modtog?
    – Min veninde har lige skrevet at hendes mor ikke har fået kræft igen, som de ellers frygtede. Hun skrev: “jeg er så lykkelig!!!!!”. 
  5. Bland-selv-slik eller chips?
    –  Chips!

Tusind tak for din tid og inspirerende svar seje Matilde! Jeg har så stor respekt for alt det du har opnået og været igennem. Du kommer uden tvivl til at opnå alle dine drømme! Lad mig endelig høre, hvad I synes om konceptet? Hvilken blogger vil I gerne læse mere om, hvis I selv kan vælge?

Dejlig solskinsfyldt lørdag til alle. Husk nu; du er aldrig alene ♡

Share:

2 Comments

  1. september 5, 2016 / 10:04 am

    Jeg elsker dine ‘Bag om bloggeren’ interviews – mere af dem. <3

    • september 6, 2016 / 8:14 am

      Hvor er du sød. Det vil jeg huske i fremtiden <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *