BAG OM BLOGGEREN

BAG OM BLOGGEREN: SONOMA SEVEN

Velkommen til endnu en omgang af ‘Bag om bloggeren‘. Den anden seje blogger I skal lære bedre at kende, er kreative Mille fra Sonoma Seven. Hun er vild med gør-det-selv (og hamrende sej til det), madglad og så venter hun sit første barn. Enjoy!


BLOGGERENS BIOGRAFI: 
Jeg hedder Mille, er 30 år og bor i indre København sammen med min kæreste Lasse. Vi venter vores første barn (en pige) til maj. Jeg arbejder til daglig som boligstylist og driver boligbloggen Sonoma Seven. Lige nu er jeg dog på barsel.

Hvilken karakter minder du om i serien FRIENDS – uddyb hvorfor?
Jeg er nok en blanding af Monica og Joey. Jeg har rengøringsvanvid, er sindssygt struktureret, men elsker samtidig MAD og ”Mille doesn’t share food” er enormt meget mig 😀

BLOGGERENS BEAUTY FAVORITTER:
Jeg sværger til Kiehl’s ansigtspleje som dagcreme og natolie. Det er så lækkert! Jeg er også meget begejstret for Bare Minerals pudder. Den er mat, lækker og god ved min hud. Ellers bruger jeg Cliniques sorte ’high impact’ mascara. Den har jeg brugt lige så længe jeg kan huske. Det er den eneste mascara som fungerer på min vipper, og så kan den vaskes af med varmt vand. Jeg bruger ALDRIG makeup-fjerner. Får altid helt rødspættet hud af dem. Jeg har ret sart hud.

BLOGGERENS BILLEDBOG:

sonomaseven bag om bloggeren Amy Dyrholm blog kategori interview med en blogger personlighed Friends MM fra Twinpeaks kiehl's ansigtspleje trænings-morfar

BLOGGERENS BEDSTE BLOG:
Jeg er stor fan af MM fra Twinpeaks. Hendes blog er ikke just æstetisk (haha, sorry MM!) men hold fast den kvinde kan skrive så det batter. Hun er virkelig sjov, ærlig men samtidig også alvorlig. Et godt miks af det hele! Jeg er ret imponeret over, hvordan hun formår at holde ”publikum” hængende, ved bare at skrive om hendes liv. Det synes jeg sgu er stærkt. Og så er hun sådan ret powerkvinde-agtig synes jeg. Hende gad jeg godt møde!

BLOGGERENS BABYBOY:
Jeg har altid haft et lille crush på Jude Law (jeg tuder altid til The Holiday). Han er så fandens pæn. Han skulle efter sigende være en rigtig skid i virkeligheden, men pæn dét er han altså. Mums!

BLOGGERENS BUDSKAB:
Jeg gad godt være bedre til at sætte kommaer. Haha.. jeg lærer det aldrig!

Billede collage - Mille

BLOGGERENS BLYANT:
Lasse og jeg er gift. Vi har 3 børn. To piger og en dreng. Jeg er selvstændig og indretter folks hjem og laver masser af stylingopgaver, men får samtidig tid til masser af rejser og oplevelser med min familie. Og så kører jeg rundt i en Tesla. Vi bor i et dejligt hus i Dragør, med sprossede vinduer, en overskuelig have og en stor terrasse. Vi har naturligvis lavet alt selv. Vi er jo et gør-det-selv-par! 😉

BLOGGERENS BEDSTE RÅD:
Vær god til at sige ”pyt”! Det kan virkelig afstresse mange situationer, og gør livet så meget lettere. Jeg er selv enormt struktureret og kontrolfreak, så nogle gange kan jeg virkelig få kørt mig selv op i en spids over de mindste (ligegyldige) ting der kun giver grå hår. Men så tager jeg en dyb indånding og siger ”pyt”! Det er SÅ befriende. Det skal folk blive bedre til.

 

 

FEM HURTIGE:

  1. Hvad går du aldrig på kompromis med?
    – Kvalitet. Det gælder egentlig alt lige fra min blog og mad til tøj, rejser og til møbler. Jeg gider ikke nøjes! Så hellere bruge lidt ekstra tid på fx at spare op til noget lækkert, som jeg ved vil holde længere tid. Eller bruge længere tid på et blogindlæg, fremfor bare at spytte ud, og så er det ikke 100% mig, men sådan et ”bare-fordi-der-skulle-noget-ud-indlæg”. Kvalitet frem for kvantitet, altid!
  2. Dylan McKay eller Brandon Walsh?
    – Helt klart badboy Dylan. Ham Brandon er sgu lidt for kedelig og stræber-agtig til mig. 
  3. Hvornår føler du dig aller smukkest?
    – Når min kæreste kysser mig om morgenen og siger jeg er smuk. Jeg burde nok føle mig mest grim lige der, med morgenhår og morgenånde. Men han får mig altid til at føle mig smuk.
  4. Hvad stod der i den sidste besked du modtog?
    – ”Trænings-morfar”! – Min far er begyndt at træne, og skal snart være morfar. Så det var lidt internt.
  5. Bland-selv-slik eller chips?
    – Bland-selv (fyldt med skum – jeg elsker skumslik!)

Tusind tak for din tid søde Mille! Jeg ønsker dig alt held og lykke med din kommende pige – det bliver spændende at følge med på bloggen. Lad mig endelig høre, hvad I synes om konceptet. Hvilken blogger vil I gerne læse mere om, hvis I selv kunne vælge?

Kan I have en skøn tirsdag aften <3 

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply