BAG OM BLOGGERNE: IMPRESSION PR

BAG OM BLOGGERNE: IMPRESSION PR

Velkommen til endnu en omgang af ‘Bag om bloggeren‘ eller bloggerne er det faktisk denne gang. De dygtige bloggere I skal lære bedre at kende, er de seje Impression piger fra Impression PR. Jeg fik fornøjelsen af at hilse på de søde damer i sidste uge, og trust me, de er lige så søde som de ser ud 😉 Enjoy!

BLOGGERENS BIOGRAFI:
Terese: Jeg hedder Terese, er 27 år gammel og bor i København. Til hverdag driver jeg PR bureauet Impression PR og bloggen theimpressionista.dk med min bedste veninde, og det er det aller bedste jeg ved!

Christina: Jeg hedder Christina, er 28 år og bor på Østerbro med min kæreste Ulrich. Jeg blogger på 6. år på livsstilsbloggen theimpressionista.dk sammen med min bedste veninde Terese, som jeg også driver PR bureauet, Impression PR, sammen med.

Hvilken karakter minder du om i serien FRIENDS – uddyb hvorfor?
Terese: Jeg er helt sikkert en Rachel, selvom jeg ville ønske at jeg kunne sige Monica bare, fordi jeg elsker hendes rengøringsvanvid. Jeg er lidt mere afslappet og kan både rode, men kan også være organiseret. Derudover er jeg meget social og kommer altid godt ud af det med de fleste, ligesom Rachel gør.

Christina: Ifølge min kæreste, minder jeg mest om Monica. Jeg vælger at tolke det på den gode måde.

BLOGGERENS BEAUTY FAVORITTER:
Terese: Jeg er så priveligeret at arbejde med de skønneste beauty brands til daglig, så jeg har virkelig mange favoritter! Lige nu er mine største addictions dog Maria Nilas True Soft Argan Oil, Colabs Sheer + Invisible tørshampoo og Carmex læbepomade. Life savers! 🙂

 Christina: Af kropsplejeprodukter sværger jeg til The Body Shops ‘Spa of The World’ bodyscrub og bodylotion, der blødgør og fugter. I ansigtet bruger jeg en rensegel fra Aviendo Natural, en toner fra Estelle & Thild, og en fugtgivende Face Oil fra Rønsbøl, der er fri for parfume og parabener. Maria Nilas Head & Hair HEAL hårplejeserie er virkelig en god for mit fine, skandinaviske hår og deres argan olie er en lifesaver for mine spidser. Derudover prøver jeg så vidt muligt at få planlagt minimum et besøg hos Signe Heindorf Clinique om måneden, hvor jeg skiftevis forkæler min hud med en QuickFix Facial og Advanced AHA Professionel Peel. Jeg har altid en Carmex læbepomade, COLABs Sheer + Invisible tørshampoo og Xellences SOS Power Cream med i tasken.

BLOGGERENS BILLEDBOG:Her hos Amy Dyrholm blog kan I komme med ‘bag om bloggeren’. I denne omgang er det de seje piger fra Impression PR, som I kan lære bedre at kende. Enjoy.Her hos Amy Dyrholm blog kan I komme med ‘bag om bloggeren’. I denne omgang er det de seje piger fra Impression PR, som I kan lære bedre at kende. Enjoy.

BLOGGERENS BEDSTE BLOG:
Terese: Jeg læser mange danske blogs dagligt på grund af mit arbejde, men jeg følger også med hos bloggere fra Sverige og Norge, bl.a. Kenzas blog og Cath in the city.

Christina: Jeg elsker Emily Salomons fine, lyserøde univers og har læst med lige så længe jeg kan huske. Emily skriver fantastisk, tager misundelsesværdige billeder og så er hun noget af det sødeste i virkeligheden. Jeg er især vild med hendes indlæg om rejser, skønhedstips og (cocktail)opskrifter.
Qua min blog og arbejde er jeg heldig at kende størstedelen af de bloggere, jeg selv læser med hos herhjemme. Af udenlandske bloggere ville jeg elske at drikke kaffe med Sincerely Jules.

BLOGGERENS BABYBOY:
Terese: Oh yes, Channing Tatum 100% Den mand er så lækker, og så kan han danse – what’s not to love?

Christina: Channing Tatum i rollen som Magic Mike. Bedre bliver det altså ikke!

BLOGGERENS BUDSKAB:
Terese: Jeg kunne rigtig godt tænke mig at blive bedre til at få ’kedelige’ opgaver hurtigt ud af verden. Jeg har en tendens til at lave alt det sjove på min to do liste både privat og på arbejdet før de lidt mere kedelige og praktiske ting. Desværre gør det jo bare at det er i ens hoved endnu længere – så skørt!

Christina: Jeg prøver at blive bedre til at prioritere tid til at lave sund og varieret mad i hverdagen. Jeg fik for nyligt tilsendt Emma Martinys nye kogebog ‘Herlig & ærlig mad’ og dén er altså genial, hvis man ikke er så fantasifuld i et køkken.

Her hos Amy Dyrholm blog kan I komme med ‘bag om bloggeren’. I denne omgang er det de seje piger fra Impression PR, som I kan lære bedre at kende. Enjoy.

BLOGGERENS BLYANT:
Terese: I fremtiden håber jeg bestemt, at jeg fortsat kommer til at arbejde for mig selv, med Christina ved min side, for vi er ret gode sammen, hvis jeg selv skal sige det. Jeg drømmer desuden om at flytte til lidt varmere himmelstrøg en dag, og forhåbentlig at få en sød mand og et par søde børn 😉

Christina: Jeg elsker mit job og er enormt stolt over, hvor langt vi er nået med Impression PR allerede. Om 10 år håber jeg at have samme følelse. Jeg er forhåbentlig lykkelig gift og bor i et varmere klima end Danmark i vinterhalvåret.

BLOGGERENS BEDSTE RÅD:
Terese: Mit bedste råd er at være positiv. Ens indstilling gør utrolig meget, og er du indstillet på at det bliver en god dag, så bliver det det højst sandsynligt også. Livet er for kort til at være sur over små ting.

Christina: Det er nok mere en øvelse end et råd: Hver aften, inden jeg går i seng, tænker jeg på tre ting, der har gjort mig glad den pågældende dag. Det får mig altid til at smile.

FEM HURTIGE:

  1. Hvad går du aldrig på kompromis med?
    Terese: – Jeg kan slet ikke de der sushi deals man ser over det hele, det skal være ordentlig kvalitet fra et lækkert sted, ellers rør jeg det ikke.
    Christina: – Mad. Jeg er et kæmpe madøre og spiser helst på restauranter jeg er blevet anbefalet eller kender til i forvejen.
  2. Dylan McKay eller Brandon Walsh?
    Terese: – Dylan!
    Christina: – 90’ernes bad boy, Dylan McKay!
  3. Hvornår føler du dig aller smukkest?
    Terese: – Jeg føler mig aller smukkest, når jeg er sydpå og har taget et bad og lagt makeup efter en lang dag i solen.
    Christna: – Jeg føler mig altid smuk til bryllupper. Det er sådan en fin kærlighedsfest, hvor lykken smitter af på alle gæsterne.
  4. Hvad stod der i den sidste besked du modtog?
    Terese: – ”Hej Terese Ask. Husk din aftale hos Malene W. i dag kl. 18.00. Vi glæder os til at se dig. J” (Yay lash tid hos The Powder Room – god start på ugen)
    Christina: – “Fab! Vi går lige over i den anden store gård på græsarialet. Lige overfor Trafiklegepladsen, du ved. Der er en irriterende hund herinde.“ fra min partner-in-crime Terese. Vi mødes ofte og går tur med hendes hund Milla i Fælledparken. Der er ingen af os der magter hunde, der hopper op eller gør, så vi besøger ofte et par forskellige hundeparker i løbet af en tur, haha 😀
  5. Bland-selv-slik eller chips?
    Terese: – Bland selv slik (always!)
    Christina: – Chips! Tomato Fries med Holiday Dip er en sand vinder i min bog.

Tusind tak for jeres tid skønne piger! Glæder mig allerede til at se jer, jeres showroom og Milla igen. Impression PR skal nok nå langt – ingen tvivl om det 🙂
Lad mig endelig høre, hvad I 
synes om konceptet. Hvilken blogger vil I gerne læse mere om, hvis I selv kunne vælge?

Kan I have en dejlig lørdag <3 

Share:

4 Comments

    • Amy Dyrholm
      Forfatter
      juli 2, 2016 / 9:25 pm

      Tak 🙂 Og ja de er super seje!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *