DEN SØDE TAND OPSKRIFTER

CHIAGRØD MED FRISKE BÆR OG HINDBÆRSKUM

Uha, chiagrød er faktisk et spændende nyt bekendtskab for mig. Jeg har ellers altid være kæmpe fan af grød i alle former.

Uha, chiagrød er faktisk et spændende nyt bekendtskab for mig. Jeg har ellers altid være kæmpe fan af grød i alle former, og derfor er jeg selvfølgelig også blevet lidt små forelsket i denne opskrift. Grøden skal laves aftenen før, hvilket er passende, hvis man ikke har særlig meget tid om morgenen. Det smager dejligt, mætter (på trods af deres
størrelse) og desuden er chiafrøet et sandt superfood. Det lille frø skulle eftersigende være rig på protein, kostfibre, antioxidanter og omega-3 fedtsyrer (kilde). Det er ideelt til morgenmad, men samtidig kan grøden også fungere som en lækker dessert. Synes i hvert fald selv at det ser pænt og tiltalende ud. Opskriften er med inspiration fra denne dygtige kvinde.

Ingredienser til 2 personer:

2 dl mandelmælk
3 spsk. chiafrø
½ tsk vaniljepulver
Evt. et par spsk skyr

Topping:

Neutralt skyr
Frosne hindbær/jordbær
Friske hindbær og blåbær
Strøfigner

Fremgangsmåde:

Bland mandelmælk med chiafrø og vanilje. Sørg for at piske/røre det godt sammen. Lad det derefter stå i køleskabet til næste morgen. Om morgenen røres chiagrøden igennem inden servering. Den kolde chiagrød kan med fordel nydes med friske bær og hindbærskum. Hindbærskummet kan med fordel også forberedes aftenen inden. De frosne hindbær skal koges i lille gryde. Når de har kogt, blandes bærerne sammen med skyr og stiles i køleskabet i en lille skål.

God sofasøndag <3

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    HVERDAGSLYKKE
    april 24, 2017 at 7:53 am

    […] {Hjemmelavet chiagrød med lækker toppings} […]

  • Reply
    Stine / Lille My
    april 26, 2017 at 7:03 pm

    Hvor lækkert <3

  • Leave a Reply