BLOMSTER & PLANTER

FORLÆNG DINE AFSKÅRNE BLOMSTERS LEVETID – 10 SMÅ HUSKEREGLER

de afskårne blomster som regel holder i en uges tid - gerne længere, især når jeg er ekstra kærlig og derfor følger nedenstående 10 små huskeregler.

Det er ingen hemmelighed. Jeg nyder at pynte vores lille hjem med både afskårne blomster og grønne planter i diverse vaser, potter og krukker. Der er noget magisk over dem, og jeg kan aldrig få nok. Hvilket efterhånden også er veldokumenteret på mine sociale medier – og på min altan! Mine grønne planter har det heldigvis godt, og de lever gerne flere år, mens de afskårne blomster som regel holder i en uges tid – gerne længere, især når jeg er ekstra kærlig og derfor følger nedenstående 10 små huskeregler:

10 små huskeregler:

1. Lad ikke buketten ligge for længe uden vand på køkkenbordet. Sæt den i vand ASAP!

2. Brug en ren vase – gør den altid rent efter brug for at undgå at bakterierne spreder sig til den nye buket.

3. Skær stilken på skrå ca. 2 centimeter fra bunden inden blomsterne sættes i vand. Det kan gentages, når vandet skiftes igen. Det skal altid gøres med en ren og skarp kniv. Klip aldrig stilkene over, da du risikerer at klemme dem sammen.

de afskårne blomster som regel holder i en uges tid - gerne længere, især når jeg er ekstra kærlig og derfor følger nedenstående 10 små huskeregler. de afskårne blomster som regel holder i en uges tid - gerne længere, især når jeg er ekstra kærlig og derfor følger nedenstående 10 små huskeregler.

4. Tænk over temperaturen på vandet. Blandede buketter bør sættes i lunkent vand eller i den temperatur, som hovedblomsten trives bedst i. Bløde stilke som tulipaner, gerbara og andre løgplanter skal helst i køligt vand – omkring 15°C. Hårde stilke som roser og syrener trives bedst i varmt vand – omkring 60°C.

5. Alle bladene, som stikker under vandet, bør fjernes. Bakterier er blomsters værste fjene, og smattede blade under vandet, er med til at danne bakterier, hvilket tilstopper stænglerne og sørger for at de ikke suger. Så hiv dem af med det samme!

6. Buketters holdbarhed kan forlænges med et par dage, hvis de stilles køligere om natten, eksempelvis i en kold kælder eller ud på altanen op ad muren. Om dagen skal buketten naturligvis stilles, hvor det passer bedst i hjemmet.

de afskårne blomster som regel holder i en uges tid - gerne længere, især når jeg er ekstra kærlig og derfor følger nedenstående 10 små huskeregler.

7. Undgå at bakterier får gode vækstbetingelser ved at skifte vand hver dag eller i alle tilfælde hver anden. Lav samtidig gerne et lille nyt skråsnit, så de på ny kan suge frisk vand.

8. Buketten bør stå i god afstand fra frugtskålen, da de fleste modne frugter udskiller luftarten ethylen, hvilket får blomster til at forgå hurtigere.

9. Lav din egen blomsternæring med et miks af 2 tsk. eddike (dræber bakterier) og 3 tsk. sukker (giver næring til stænglerne). Følger posen med pulver med, så brug den endelig. Du kan også nøjes med at tilsætte en enkelt dråbe klorin til vandet i vasen!

10. For ekstra lang holdbarhed kan man overveje at købe blomster som kan tåle af tørre ud. Det kan eksempelvis være trommestikker, eucalyptus, bomuldsgrene eller tidsler.

Ekstra blomstertips:

Sæt gerne roser i kogt vand i et par minutter, inden de får det varme vand fra hanen. På den måde holder roserne op til flere dage længere. Dette skyldes at der er flere små bobler i koldt end i varmt vand, og hvis boblerne suges op, blokerer de for vandtilførslen i stænglen. Husk at de skal altid have lange tværsnit.

Blødstænglede blomster skal ridses i bunden med en nål inden de sættes ned i vasen – så får de den optimale mulighed for at drikke bedre. Lad gerne tulipaner stå i papiret den første time eller længere, hvor de selvfølgelig står med vand i vasen. Bladene holder formen bedre, og på den måde undgås at de vælter ud til alle sider. Tulipaner må gerne klippes over, og de behøver ikke få så meget vand i vasen (ca. 2 cm over stilken), da de ellers suger for meget, hvilket også kan få bladene til at hænge.

Grenede stilke må IKKE klippes. Brug i stedet altid en meget skarp kniv til at snitte/ridse det yderste af barken af forneden, og tilsæt derefter et lille snit, hvis muligt.

Blomster med stærk duft såsom iris indeholder mere olie og visner derfor hurtigere.

de afskårne blomster som regel holder i en uges tid - gerne længere, især når jeg er ekstra kærlig og derfor følger nedenstående 10 små huskeregler.de afskårne blomster som regel holder i en uges tid - gerne længere, især når jeg er ekstra kærlig og derfor følger nedenstående 10 små huskeregler.

You Might Also Like

1 Comment

  • Reply
    CHECKMATE I KONGENS HAVE
    juli 6, 2017 at 9:31 pm

    […] ting er sikkert: jeg skal have foræret mig selv en buket med friske, afskårne blomster i morgen. Lejligheden trænger. Mine vaser er ensomme […]

  • Leave a Reply