HJEMMEBAGTE PEBERNØDDER

HJEMMEBAGTE PEBERNØDDER

Pebernødder er faktisk ikke svære at lave med mindre man glemmer tiden, og dermed giver dem for lang tid i ovnen. Jeg taler med erfaring her 😉 Min kusine og jeg julehyggede i sidste uge, men desværre glemte vi anden omgang af småkagerne, og derfor blev de ret så sorte (læs: hele køkkenet var fyldt med røg). Måske I så med fra Snapchat? 😛 Vi fulgte opskriften her fra Søndag, med ganske få ændringer.

Ps. Find flere lækre, men nemme opskrifter her.

Deler juleopskriften på de nemmeste og lækreste hjemmebagte pebernødder. Opskriften kan også findes hos magasinet SØNDAG.

INGREDIENSER (80 STK)

250 g hvedemel
150 g smør
1 spsk vaniljesukker
Revet skal fra en ubehandlet citron
¼ tsk friskkværnet hvid peber
125 g sukker
1 æg

Fremgangsmåde:

Først blandes hvedemel, sukker, citronskal, peber og vaniljesukker. Dernæst smuldres smørret ned i blandingen og så samles dejen med æg. Så deles dejen i fire store klumper og trilles til lange pølser, som skæres i små stykker. Derefter skal de trilles til pebernødde-størrelser. Småkagerne placeres på en bageplade og bages ca. 10 min. ved 210 grader (alt efter ovnen). Nyd dem i godt selskab med julemusik!

Share:

5 Comments

  1. december 13, 2016 / 6:05 pm

    Mums. Julebag er simpelthen så hyggeligt 🙂

  2. Kirsten V. N.
    december 14, 2016 / 5:37 pm

    Mange tak. Jeg skal prøve den opskrift. 🙂 <3

  3. Pingback: HVERDAGSLYKKE
  4. Pingback: HVERDAGSLYKKE
  5. december 24, 2016 / 8:34 am

    Jeg kan se at du bruger samme opskrift som min moster! Jeg var forbi hende igår og ønske glædelig jul, da jeg ikke ser hende til hverken jul eller i juldagene – og hun bruger også revet citron! Det giver et skønt twist 🙂

    Knus!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *