MÅNEDENS FOKUS

MÅNEDENS FOKUS

Sidste år startede jeg et nyt koncept op her på bloggen. Et koncept, hvor jeg i begyndelsen af hver måned præsenterede nogle udvalgte udfordringer og mål, som jeg vil fokusere på i hverdagens travle iver. Det skal startes igen. Månedens fokus drejer sig nemlig om små forbedringer, justeringer og mere af det, der gør mig glad. Måske I har lyst til at følge trop igen?

Opsummeringen og tidligere indlæg med måneds fokus kan ses her.

Månedens fokus drejer sig nemlig om små forbedringer, justeringer og mere af det, der gør mig glad. Måske I har lyst til at følge trop igen?

Mine fokus for februar måned er udfordrende, hjælpende og inspirerende: 

  • Udnyt og test garderoben: I forlængelse af mit simple living mål, er denne udfordring ganske glimrende. En god måde og effektiv måde, hvorpå jeg får testet om tøjet nu også har den rette ejermand. Det er så nemt at gå med det samme tøj igen og igen, mens meget andet bare ligger og samler støv i skabet. Jeg vil forsøge at få mere af tøjet med i rotation for at teste, om jeg stadig kan lide det eller om det skal ud af garderoben. Målet er derfor at gå med tøj, som jeg ikke har haft på inden for de sidste to måneder – selvfølgelig mikset med nogle af de trygge, gamle kendinge. Alt det som jeg ikke føler mig tilpas i skal sælges på Tradono eller Trendsales.
  • Opdatere bloggen: Jeg vil blogge hver dag. Simple as that. Jeg vil komme med opdateringer fra lejligheden, outfits, holde månedlig debat, vise hverdagslykke, dele opskrifter, præsentere nye Bag om Bloggeren og Garderobe-besøg og meget mere. Jeg har nok i ærmet – tiden skal bare struktureres, så bloggen opdateres hver dag.
  • Prøve noget nyt: Synes ikke jeg er kræsen, men jeg er bestemt heller ikke alt-ædende. Derfor vil jeg meget gerne prøvet noget nyt, og dermed forkæle mine smagsløg en smule. Man kan hurtig blive et vanedyr på mad fronten, hvor køleskabet altid indeholder det samme. Jeg har eksempelvis altid troet at humus ikke var noget for mig, men nu knuselsker jeg det – efter at have smagt det. Igennem februar vil jeg derfor prøve nogle nye opskrifter af (nogle deles på bloggen), som alle indeholder nogle råvarer, jeg ellers aldrig spiser.

Der vil hver søndag komme en update og/eller små inspirationsindlæg om, hvordan månedens fokus går. Det vil enten foregå her på bloggen eller løbende på mine andre sociale kanaler. På den måde bliver det nemmere at holde fokus 🙂

Er I friske på at teste garderoben af? Og følge med på bloggen hver eneste dag? Samtidig med at I fylder mavserne med nye inspirerende retter? Jeg er SÅ klar!

Månedens fokus drejer sig nemlig om små forbedringer, justeringer og mere af det, der gør mig glad. Måske I har lyst til at følge trop igen?

Share:

2 Comments

  1. Sara HB
    februar 2, 2017 / 11:04 pm

    Jeg burde også selv rydde op i klædeskabet men det er virkelig svært følger gerne med. Hvis du mangler inspiration til mad så prøv fx årstidernes kasser. Opskrifterne ligger også på deres hjemmeside. Vegetar kassen er god.

    • februar 8, 2017 / 10:58 pm

      Ja kender det godt, men vi må bare tage et skridt af gangen.
      Ej tak for tippet Sara! Det vil jeg helt klar benytte mig af 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *