REJSER

MIN MALLORCA GUIDE

Vi har tabt vores hjerter til smukke Mallorca – øen tog mig vitterligt med storm! Og tænk en gang, paradiset er kun 3,5 timers flyvetur væk? Mallerca er så meget mere end grisefest og turistede charterferier. Den magiske ø vrimler med små charmende bjerglandsbyer, uberørte bugte og lækker, udsøgt mad. Mallorca er indehaver af stort set alt mit rejsehjerte begærer og mere til. Vi skal helt klart tilbage og udforske endnu mere af den smukke ø.

Tag med på en lille tur rundt til de steder vi besøgte på vores ferie. Jeg har samlet mine bedste insider tips nedenfor. Del endelig i kommentarfeltet, hvis I har andre tilføjelser.

Selva

Where to live: Can Cota Boutique Hotel

Vi boede uden tvivl på det hyggeligste og fineste lille hotel! Hotellet var gemt væk fra al turistmylderet, og vi fik en følelse af ro, afslapning og hjemlig-hygge hver eneste gang vi kom tilbage efter en dag rundt på øen. ‘Hotel-mor’ kom hver dag og hilste på, og i og med at der kun var 7 værelser på hotellet, fik alle gæster et lidt mere personligt forhold til personalet. Hotellet har den vildeste udsigt, og den blæste mig fuldstændig bagover hver eneste morgen.

What to eat: Restaurant Es Portal de Tramuntana

I Selva er der som sådan ikke særlig meget at give sig til, hvilket er ganske rart. Det er kendt som værende en cykelby, hvor mange cyklende turister holder til. Vi forsøgte med forskellige restauranter, men Restaurant Es Portal de Tramuntana er uden tvivl den bedste af alle. Vi kom der endda to dage i træk. Maden blev serveret i den hyggeligste baggård, og stemningen, personalet og alt andet var bare i top!

Det er noget nær umuligt at samle alle de gode øjeblikke med hverdagslykke fra de sidste to uger. Det ville i alle tilfælde blive et langt indlæg 

Port d’Alcudia

Where to eat: Bellavista Club Restaurent

Vi var så heldige, at Michaels far faktisk befandt sig i Alcudia, og derfor nåede vi at nyde aftensmad i familiens selskab. Det gør bare alting ekstra dejligt, når man sådan kan ses i et andet land. Vi spiste med udsigt udover marinaen, og maden var super lækker.

What to do: Gå en tur langs havet. Du vil opleve byens puls og liv på en helt anden måde.

Palma

What to see: Arabiske bade, katedralen og de autentiske shoppinggader.

Where to eat: Ziva to Go (vegansk) – Trendy vegansk café, der serverer the usual suspects – chiagrød, cashewgurt, glutenfri granola med mandelmælk og diverse juices og kaffer. Meget hyggeligt til en hurtig morgenmad.

Cream Crew – Bedste og (tilmed organisk) is vi fik på hele turen.

Need to know: Der er parkering under katedralen.

Michael og jeg brugte faktisk én hel dag i Palme (plus minus nogle timer). Byen var selvfølgelig på vores bucket list, og den er helt klart et besøg værd. Vi fik i hvert fald gået en masse, og samtidig samlet en masse nye indtryk til os.

Min Mallorca guide: Tag med på en lille tur rundt til de steder vi besøgte på vores ferie. Jeg har samlet mine bedste insider tips nedenfor. Min Mallorca guide: Tag med på en lille tur rundt til de steder vi besøgte på vores ferie. Jeg har samlet mine bedste insider tips nedenfor. Min Mallorca guide: Tag med på en lille tur rundt til de steder vi besøgte på vores ferie. Jeg har samlet mine bedste insider tips nedenfor.

Palmanova

Where to eat: My Thai

I Palma Nova nåede vi kun at bruge nogle få timer efter en hel dag i Palma. Vi gik en tur langs havet og endte med nyde aftensmaden på en thai restaurant. En af de helt gode. Maden og servicen var virkelig god.

Min Mallorca guide: Tag med på en lille tur rundt til de steder vi besøgte på vores ferie. Jeg har samlet mine bedste insider tips nedenfor.Min Mallorca guide: Tag med på en lille tur rundt til de steder vi besøgte på vores ferie. Jeg har samlet mine bedste insider tips nedenfor.

Sóller og Port de Sóller

Where to eat: Randemar – rigtig fin udsigt, og lidt anderledes, men virkelig gode pizzaer. Der kan også bestilles alt muligt andet på menukortet. Vi havde bare lyst til gourmet pizza’er 😉

What to do: Kør en tur med appelsinekspressen – vi hoppede på den antikke sporvogn, som kører mellem havnebyen og selve Sóller by, der ligger ca. 3,5 km fra bugten. Ruten er bedre kendt som “appelsinekspressen”, hvilket skyldes at den tilbage i1900-tallet blev brugt som led i den succesfulde appelsin- og citronhandel.

Det her er virkelig den hyggeligste havneby – Puerto de Sóller ligger smukt med bjergene i baggrunden.

Min Mallorca guide: Tag med på en lille tur rundt til de steder vi besøgte på vores ferie. Jeg har samlet mine bedste insider tips nedenfor. Min Mallorca guide: Tag med på en lille tur rundt til de steder vi besøgte på vores ferie. Jeg har samlet mine bedste insider tips nedenfor.

What else:  

Cuevas Del Drach – En meget smuk, men turistfyldt drypstenshule/grotte. Jeg har gennem et utal af ferier syd for alperne besøgt en del franske drypstenshuler, og derfor var forventningerne heller ikke særlig høje. Det særlige ved netop denne er, at den er indehaver af Europas største underjordiske sø. Det var en fin oplevelse, og vi slap for regnen, mens vi befandt os under jorden, men jeg vil helt klart anbefale at tage en af de tidligste ture for at undgå for mange turister.

Parc Natural Mondragó –Parken ligger på det sydlige Mallorca, og her er rig mulighed for at kombinere motion med afslapning. Der er vandrestier rundt om det krystalklare vand og samtidig plads til at smide sig i sandet med en is i hånden.

Biludlejning – Vi havde besluttet at leje en bil, så vi bedre kunne udforske øen. Det har helt klart været alle pengene værd, og det er super nemt at komme rundt på øen, da de store veje er ganske pæne og ordentlige. Bor man, som vi gjorde, i en lille bjerglandsby, kræver det ekstra øvelse og tålmodighed, da vejene er meget stejle og smalle, men det lykkedes alligevel fint. Vi lejede bilen hos Hertz, og vi havde ingen problemer. Det hele gik smertefrit og hurtigt.

Shopping – Der er rig mulighed for at shoppe, særligt i Palma. Der er selvfølgelig også et hav af turistbutikker i alle havnebyer, og her kan der i hvert fald købes den berømte sivkurv i forskellige størrelser og materialer.

Stå tidligt op: Sæt uret og stå op før solen. Det er helt fantastisk at kunne nyde solopgangen med bjergene i baggrunden. Vi startede endda dagen med en løbetur i den bakkede bjerglandsby, hvilket bare gør morgenmaden ekstra god.

Min Mallorca guide: Tag med på en lille tur rundt til de steder vi besøgte på vores ferie. Jeg har samlet mine bedste insider tips nedenfor. Min Mallorca guide: Tag med på en lille tur rundt til de steder vi besøgte på vores ferie. Jeg har samlet mine bedste insider tips nedenfor.

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    kathrine johansen
    september 11, 2017 at 10:08 am

    Sikke en fantastisk guide og det får min lyst til at besøge Mallorca til at ringe!
    Vi må helt sikkert afsted på et tidspunkt og se Malloercas smukke sider og landskab <3

    Rigtig god mandag :).
    http://blogbykathrine.bloggerspoint.dk/

  • Reply
    A YEAR AGO
    september 14, 2017 at 8:38 pm

    […] at vi satte os i flyet mod Bali og Gili Air. Uden tvivl den hidtil bedste ferie – selvom Mallorca nu også kunne noget. Jeg bliver helt varm indeni, når jeg kigger tilbage. Det er helt fantastisk […]

  • Leave a Reply