MIN LISTE

MIN FEBRUAR LISTE

Bum! Så blev det sørme februar, hvilket giver anledning til en ny månedsønskeliste. Og ved I hvad? Det er tilmed sidste officielle vintermåned i denne omgang. Klar, parat, forår! Jeg ved godt, at Marts også kan være lidt af en kold sag, men ingen grund til at tage sorgerne på forskud. Vi pynter bare lejligheden med friske tulipaner og nyder solen, når den beslutter sig for at kigge frem 😉 Uha, I kan tro jeg skal nyde februar efter to måneder med et (læs: virkelig!) intenst eksamensræs! Der bliver selvfølgelig nok at tage fat i på studiet alligevel, men det bliver knap så energikrævende. Her kan jeg bedre selv disponere over tiden.

Februar rummer heldigvis en del dejligheder, så jeg satser stærkt på, at det bliver en mægtig god måned – både på og udenfor studiet <3

Kan I nyde søndagen med lune croissanter og te, snevejr eller regn, serier under dynen eller løbetur. Alting tæller, så længe der bliver samlet kræfter og energi til en ny, inspirerende uge!

Min to-do liste med 11 ting jeg skal lave i februar måned:
  1. Blive færdig med vores soveværelse. Tænker måske på hylder/eller stort billede + sengegærde.
  2. Bage noget mere. Det er så hyggeligt. Og så dufter det altid dejligt.
  3. Spise morgenmad hos GRØD med Nicoline <3
  4. Suge ny viden til mig på arbejdet og studiet. Jeg er meget motiveret! 🙂
  5. Give bloggen en lille makeover. Det er efterhånden tiltrængt på flere niveauer. Helt sikkert et søndagsprojekt med en god film i baggrunden.
  6. Gå flere ture. Jeg tænker Frederiksberg Have, Kongens Have, Bryggen osv. Har faktisk overvejet at blive hundelufter, meen tiden er der nok desværre ikke til det passende omfang som kræves.
  7. På veninde-date med min kære Monica og Fifty Shades Freed.
  8. Et smut til Herning for at se svigerfar og en meget savnet veninde!
  9. Sove længe. Have en hel dag i sengen med nye serier og Michael. Det er alt for længe siden..
  10. Se det nye comedy show med Tobias Dybvad – yay!
  11. Tale i telefon med mormor hver eneste dag – som altid <3

Hvordan vil I nyde, og ikke mindst gøre februar helt fantastisk og fabelagtig? ♡

Jeg har allerede slugt størstedelen af den på rekordtid. Bogen er Papmaché reglen af Hella Joof. Den er velskrevet, kærlig og humoristisk på så mange måder.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply