MIN LISTE

MIN MAJ LISTE

Hej du søde maj! Jeg kan blive en smule forpustet over hastigheden på dagene. Tempoet på 2017 har hidtil været meget højt. Er I ikke enige?

Hej du søde maj! Jeg kan blive en smule forpustet over hastigheden på 2017. Tiden flyver bare afsted. Er I ikke enige? Ikke desto mindre er mit program fyldt med gode ting og planer for denne måned. Maj bydes velkommen med åbne arme og varme smil. København summer af forårskuller, og hver eneste gang solens stråler rammer gaderne, vrimler det rundt med glade solbrille-beklædte ansigter. Glædes over tanken ved weekendens lune grader. Sidder netop nu i bussen på vej mod Jylland. En weekend i familiens tegn. Slet ikke dårligt <3

Jeg har som sagt en masse dejlige ting i kalenderen og samtidig også en hel del praktiske ting, der gerne skulle blive tid og overskud til. Lidt oprydning i skabe og skuffer hist og her. Ahem, bare spørg M, haha!

Ps: Se mine tidligere lister her.

Min to-do liste med 11 ting jeg gerne vil lave i maj måned:
  1. Rydde op i garderoben og gøre den forårsklar. Det lykkedes ikke helt i forrige måned –  ikke så imponerende 😛
  2. Læse i min nye bog. Er netop startet på Big Magic af Elizabeth Gilbert.
  3. Se Game of Thrones med M. Vi er startet forfra, og mon ikke der er plads et par timers seriehygge i maj.
  4. Fejre min fars fødselsdag med brunch og se min mors nye hus. Noget jeg ser meget frem til!
  5. Prøve denne quinoasalat. Opskriften ser alt for lækker ud 🙂
  6. Have lange telefonsamtaler med min mormor <3
  7. Måske et smut forbi populære Louisiana.
  8. Forkæle kroppen med forskellige former for yoga. Har vundet 6 ugers træning med en sød pige!
  9. Til Distortion i de Københavnske gader.
  10. Lytte til denne sang (repeat) på løbeturen. Justin gør det godt igen!
  11. Spise årets første vaffelis med guf, selvfølgelig..

Hvordan ser Jeres kalender ud? Hvad pønser I på at bruge måneden på? 😀

You Might Also Like

2 Comments

  • Reply
    Sidsel
    maj 5, 2017 at 2:15 pm

    Jeg skal også rydde op i garderoben (efter ikke at have nået det i påsken, øv!) – og det med yoga og is er også på listen 🙂
    Og så bare være en masse udenfor, når der er tid og vejr til det. Er begyndt at gå aftenture med kæresten, og det er SÅ hyggeligt!
    Få trænet og spist sundere (læs:skåret ned på sukker og kage!) skal der også findes tid og overskud til!

    • Reply
      Amy Dyrholm
      maj 7, 2017 at 2:06 pm

      Vi må give det et godt forsøg i denne måned så! 😉 Så fortjener vi forkælelse i form af yoga og is.
      Ej sikke en god idé. Jeg går også aftentur med en veninde én gang om ugen. Vi forsøger i hvert fald på det..
      Det kan være svært at skære ned på sukker og kage, men hvis du prøver at leve efter 80/20 reglen, er det nok nemmere i starten 🙂 Håber du får en god måned Sidsel – og tak for din kommentar <3

    Leave a Reply