MINE SKØNHEDSFAVORITTER – AUGUST

MINE SKØNHEDSFAVORITTER – AUGUST

Mine skønhedsfavoritter handler i denne måned om rene bisser, velplejet hår, bløde læber og en skøn bodybutter, som samtidig støtter det gode formål.

Selvfølgelig kommer skønhed indefra, da alt det du propper i munden spiller en kæmpe rolle. Ingen tvivl om det, men det ændrer ikke på faktumet om at skønhed også kan komme ude fra ved hjælp af det rette dullegrej 😉

Det er ingen hemmelighed, at man som blogger får tilbudt at teste et hav af forskellige produkter, hvilket selvfølgelig er et stort privilegium. Jeg har derfor samlet en håndfuld at de produkter, som jeg smiler over for tiden. Dem som er gode nok til at dele med jer.

PS. Se tidligere tips om skønhed her.

Hver måned deler jeg ud af mine skønhedsprodukter. August handler om rene bisser, velplejet hår, bløde læber og en bodybutter, som støtter Hjerteforeningen.

FOREO ISSA mini tandbørste
Jeg har fået en del bemærkninger, hvad angår denne tandbørste. Vi kan hurtigt blive enig om, at den har et ret særpræget udseende og det samme gælder for min Luna mini 2 til rensning af ansigtet. Der er dog en mening med galskaben. ISSA er verdens første elektriske tandbørste udført i ren silikone. Den er både effektiv til almindelig tandrens og har samtidig en skånsom masserende pleje af tandkødet. Børstehovedet på voksenmodellen er for stort til mig, og derfor valgte jeg bevist børnemodellen, ISSA Mini, som heldigvis kom i denne fine nuance 😉

Forhandles bl.a. hos Magasin.

Maria Nila Volume haircare serie
Det svenske Maria Nila er et nyt mærke for mig. Det er parabenfri og 100% vegansk. Jeg har testet produkterne (shampoo, conditioner og hårkur) de sidste to måneder, og jeg er meget positiv over resultatet. Især hårmasken har efterladt et godt indtryk. Den har en fed, lækker konsistens, og mit hår føles blødt og velplejet efter en omgang. Næste gang vil jeg gå efter heal serien, som skulle virke anti-inflammatorisk på en tør hovedbund. Det kan min hovedbånd godt have brug for. Det kan være svært for hovedbunden at ånde, når mit hår har den lange længde det har.

Forhandles bl.a. hos Beautycos.

Hver måned deler jeg ud af mine skønhedsprodukter. August handler om rene bisser, velplejet hår, bløde læber og en bodybutter, som støtter Hjerteforeningen.

Plaisir Body Butter
Efteråret er lige om hjørnet, og kuldens påvirkning af huden inviterer til nærende og beskyttende pleje. I denne uge modtog jeg en pakke med fire velduftende body butters (kokos, havtorn, granatæble eller blåbær, mmmh) fra Plaisir, som er Matas’ eget affordable luksusmærke. Alle body butter’s er en del af Hjerteforeningens ‘Elsk Hjertet’ kampagne. Fra den 11. til 24. august er de alle sat ned med 50 %, og der går ovenikøbet 10 kr til Hjerteforeningen for hvert solgt Plaisir produkt i perioden. Kampagnen har temaet “Veninder længe leve“, og har til formål at sprede kendskabet til kvinder og hjertekarsygdomme. Min krop nyder godt af den fede creme, og det er en fornøjelse at smøre sig godt ind efter badet eller inden jeg går i seng. Ren selvforkælelse sammensat med god samvittighed 🙂

Forhandles i Matas.

EOS læbepomade
Denne lille fine bøtte dufter skønt af kokos. Læbepomaden fra EOS indeholder hyaluronsyre og sheasmør, som holder læberne bløde og fugtige. Den er nem at have med i tasken og samtidig let at finde blandt alle ens hverdags essentials. Læbepomaden er økologisk certificeret og 100% naturlig.

Forhandles bl.a. i Matas og Magasin.

Hver måned deler jeg ud af mine skønhedsprodukter. August handler om rene bisser, velplejet hår, bløde læber og en bodybutter, som støtter Hjerteforeningen.

Share:

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Looking for Something?