SKØNHED

SKØNHEDSFAVORITTER – SEPTEMBER + OKTOBER

{Reklame: nogle af produkterne er modtaget som gave bl.a. gennem events}
Indlægget er som altid udtryk for min egen holdning.

Mine skønhedsfavoritter for september og oktober måned har letteregjort overgangen fra sommer til efterår. Det er blevet en større samling af små vidundere, som på hver sin måde forskønner min hverdag 🙂 

Den forgangne måned var i høj grad været præget af sommerferiens sol og varme. Her handlede det om at beskytte hud og hår mod solen, og samtidig forberede kroppen inden.

Denne gang er favoritterne sammensat af produkter fra de sidste to måneder. Her er styling samt pleje til lokkerne, et kærligheds-tool til fusserne, økologisk og allergivenlig makeup til ansigtet og velduftende (og meget pæn) pleje til hænderne. Læs mere nedenfor.

P.S. Se tidligere skønhedsfavoritter her.

Toni & Guy – Volumen Conditioner

Jeg har de sidste måneder forkælet mine lokker med Toni & Guy Conditioner. De har fået nyt look, og jeg synes emballagen er virkelig cool og chik. Denne balsam formår at blødgøre håret uden at tynge det ned. Min bøtte er desværre allerede tom, men det er ikke sidste gang, at mine lokker får kærlighed fra Toni & Guy 😉

Forhandles bl.a. hos Matas og her.

HH Simonsen –Styling oile

Styling oil er pakket med forkælende (har vitterligt lyst til at smage på den) og plejende ingredienser. Det ses tydeligt på håret, og jeg benytter den ofte for at undgå krus. Desuden behøver jeg ikke bruge parfume, da duften fra denne er så behagelig i sig selv. Emballagen er pyntet med guld, og indholdet lever da også op til den helt store guldmedalje. De lange lokker bliver umanerlig pæne og glansfyldige af olien.

Forhandles bl.a. hos Matas.

Lernberger Stafsing – Curl Mousse

Jeg har fra naturens side krøller (bølger i håret om man vil), hvis de styles på rette vis efter badet. Denne Curl Mousse giver fugt og volumen til krøllerne, så de holder dagen lang. Som ekstra sjov info indeholder den broccoliolie, hvilket giver en naturlig blankhed til håret. Lernbeger Stafsing har efterhånden fået en fast plads til badeværelseshylden herhjemme 😉

Forhandles bl.a hos Stylebox.

Molton Brown – hand lotion

Vi går krævende tider i møde på skønhedskontoen, og derfor er det også sæson for håndcreme og derved kærlig pleje til poterne. Jeg bruger det gerne flere gange dagligt – alt efter behov. Jeg kan godt være lidt af en ‘håndcremejunkie’, og jeg har nu fundet endnu en favorit! Det er en lækker, velduftende og plejende håndcreme med krydret pink peber, ingefær og patchouli. Molton Brown må meget gerne lave den i rejsestr. Pretty please..

Forhandles i Illums Bolighus.

HH Simonsen – ROD Curling Iron vs4

Det er ingen hemmelighed at jeg (på trods af de lange lokker) aldrig har været en haj til det med kunstige krøller. Faktisk har jeg aldrig kunne knække koden – før nu! Det er meget lettere at lave bølger med et alsidigt krøllejern. Krøllerne her er bl.a. lavet af mig selv med ovenstående jern, ikke dårligt, hva? De fik da høstet en del ros med på vejen, hvilket selvfølgelig skyldes HH Simonsen. Næste step må være at lære at lave bølger med min styler/glattejern, meeen ét skridt af gangen haha!

Forhandles hos Matas.

Babyliss – elektronisk fodfil

Jeg har testet denne fodfil på batterier – et særligt lille redskab til fusserne.  På dens roterende hoved sidder små diamant-lignende-krystaller (fås i to str.), som eksfolierer den hårde hud på fødderne bort. Den er super nem at betjene. Jeg bruger den efter fusserne har fået et fodbad, og efterfølgende smøres de godt ind i en fed creme (gerne Skinfood fra Weleda), og slutteligt pakkes de ind i bløde hyggestrømper. Det er ren forkælelse til fødderne. De bærer rundt på mig hver eneste dag, så de skal jo plejes 😉

Forhandles i El-Giganten.

Nilens Jord – Compact Bronzing Powder 513 Vintage

Det er en miks it up solskinspudder med diskret glimmer, der giver den helt rigtige solkyssede farve. Den skal bruges med lette strøg, og jeg har benytter den på kindben og pandeben. Min hud er glad for Nilens Jord, og jeg har efterhånden også fået lidt af en samling. Deres mascara er virkelig også min go-to lige nu. Ligesom resten af sortimentet indeholder den ikke parabener, parfume og nano.

Forhandles i Matas.

Miild Makeup – øjenskygge- og øjenbrynskit

For nylig blev jeg præsenteret for Miild Makeup, og jeg fik tilmed lov til at teste deres brynkit, som er lavet på rene mineraler. Alle de tre farver er matte og kolde i undertonen. Jeg bruger den både til mine bryn og til neutrale øjenskyggelooks. Bedst af alt er, at alle deres makeup-produkter er certificeret af AllergyCertified, Svanemærket, ECOCERT COSMOS ORGANIC, og så er de ikke testet på dyr! Min sarte, skandinaviske hud er meget begejstret, og jeg vil meget gerne tilføje flere herligheder fra Miild i den nærmeste fremtid <3

Forhandles i Matas.

You Might Also Like

No Comments

Leave a Reply