DEN SØDE TAND OPSKRIFTER

SNASKEDE KANELSNURRER MED DADLER OG GLASUR

For nogle uger siden bagte vi kanelsnurrer - med en sundere version af remoncen. Inspirationen kom fra en gammel opskrift + opskriften på Raavarercirkus.dk.

Nyder I solskinsweekenden? Vi har forsøgt at være ude de fleste af døgnets 24 timer, men lige nu sidder vi altså med rumpetten solidt placeret i bussædet. Der er stadig en lille time tilbage inden chaufføren lukker os ud i hovedstaden. Derfor ville jeg lige tjekke ind med en lille opskrift. For nogle uger siden forsøgte Michael og jeg at lave en anderledes udgave af de populære kanelsnegle. Vi kastede os derfor ud i kanelsnurrer – med en sundere version af remoncen. Inspirationen kom fra vores gamle opskrift samt opskriften på Raavarercirkus.dk. Heldigvis smager resultatet som forventet. Der er nemlig ikke noget, der kan hæve humøret, som en ny- og hjemmebagt, klistret kanelsnurrer. Mums! 🙂

Ps. Find flere lækre, men nemme opskrifter her.

For nogle uger siden bagte vi kanelsnurrer - med en sundere version af remoncen. Inspirationen kom fra en gammel opskrift + opskriften på Raavarercirkus.dk.
INGREDIENSER:

100 gram smør
4 dl skummetmælk
1 tsk. salt
1 spsk. skyr eller neutral yoghurt
2. æg
400 gram hvedemel
50 gram gær
1 spsk. sukker

FYLD – REMONCE

50 gram brun farin
100 gram smør
4 tsk. kanel
100 gram tørrede, udstenede dadler (købte dem fra Urtekram)
1 lille moden banan

1 æggeblomme til pensling
Flormelis + vand til glasur

For nogle uger siden bagte vi kanelsnurrer - med en sundere version af remoncen. Inspirationen kom fra en gammel opskrift + opskriften på Raavarercirkus.dk.

Fremgangsmåde:

Varm mælken op til en lunken temperatur og opløs gæren deri. Hæl derefter mælken over i en skål, tilsæt mel og de andre ingredienser og pisk det godt sammen. Ælt derefter dejen til den får en ensartet masse. Lad dejen hæve i ca. 40 minutter, mens fyldet mikses sammen. Blend dadler, brun farin, smør, banan og kanel sammen i en minihakker – tilsæt væske undervejs, hvis det bliver nødvendigt. Vend derefter dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til et rektangel på ca. 40 cm bredt og 50 cm langt. Smør og fordel fyldet godt ud på – drys gerne lidt ekstra kanel på. Fold så en tredjedel af dejen ind mod midten og derefter den sidste tredjedel ind over, så der til sidst er tre lag dej. Derefter rulles dejen forsigtigt ud, så den igen bliver flad. Skær så lange strimler på tværs – ca. 3 cm. brede. Stræk strimlen lidt og snur den rundt om sig selv ca. fire gange. Slut af med at skjule enderne i bunden. Læg dem over på en bageplade, og lad dem hæve i 15 minutter. Tænd ovnen på 220° C (varmluft 220° C). De skal bages i ca. 15-20 minutter alt efter ovnen. Pensl evt. med et sammenpisket æg for at skabe en gylden overflade og pynt med glasur inden spisning. Enjoy!

For nogle uger siden bagte vi kanelsnurrer - med en sundere version af remoncen. Inspirationen kom fra en gammel opskrift + opskriften på Raavarercirkus.dk.

You Might Also Like

4 Comments

  • Reply
    Camilla
    maj 7, 2017 at 4:09 pm

    Nøj, hvor ser de lækre ud! Kunne godt klare sådan en omgang sådan en søndag eftermiddag (:
    Camilla | http://cammi.dk

  • Reply
    Stine / Lille My
    maj 8, 2017 at 7:36 pm

    Mh de ser gode ud! 🙂

  • Leave a Reply