SPRØDE HINDBÆRSNITTER

SPRØDE HINDBÆRSNITTER

Michael og jeg er gode til at hygge og lave forskellige ting sammen. Det kan være alt fra en god film til et spil kort eller det at bage søde sager i køkkenet. Denne gang blev det til hindbærsnitter. Min mors favorit kage over dem alle. Hun elsker dem virkelig, så hvad er bedre end at byde hende på nybagte hindbærsnitter? Hun godkendte dem i hvert fald i dag, og så er det altid lidt charmende at servere hjemmelavet kager. De behøver ikke have det perfekte udseende, så længe smagen er i orden 😉 Desuden passer min pæne kop fra Kähler perfekt med sin røde farve. Ser det ikke fint ud?

Ps. Find flere lækre, men nemme opskrifter her.

Jeg deler opskriften på en klassisk, sprøde hindbærsnitter. De smager så godt. Min mors favorit-kage og hun godkendte opskriften i dag.

INGREDIENSER

2 tsk. vaniljesukker
200 g mel
70 g flormelis
½ dl vand
150 g smør ved stuetemperatur
25 g smuttede mandler
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
Hindbærmarmelade

TOPPING

Flormelis
Frysetørrede jordbær eller hindbær

Jeg deler opskriften på en klassisk, sprøde hindbærsnitter. De smager så godt. Min mors favorit-kage og hun godkendte opskriften i dag.

Fremgangsmåde:

Kog noget vand og sørg for at mandlerne ligger i det til de er opløst og nemme at smutte. Mal dem så fint i en hakker til det bliver mandelmel. Rør det sammen med flormelisen og vaniljepulver i en skål. Tilsæt smør, mel, mandelmel, bagepulver og salt. Dernæst tilsættes vand og dejen æltes godt sammen. I starten er den ret klistret, og det hænger meget i fingrene, men til sidst bliver den glat og medgørlig. Pak dejen godt ind i plastikfilm og lad den stå i køleskabet i 15-30 minutter. Derefter skal bagepladen tildækkes af bagepapir, og dejen rulles tyndt ud, så hele pladen bliver dækket i en stor firkant. Skær så kanterne, evt.- med en lineal, så kanterne bliver helt lige. Husk at prikke nogle huller i dejen med en gaffel inden den skal i ovnen og bages ved 200 grader i ca. 5 minutter. Derefter skal den ud og køle lidt af, og skæres i tre stænger med præcis samme bredde, inden den bliver helt kold. Del den ene stang i to, og bag pladen yderligere 4-7 minuter til dejen er gylden. Lad dem køle af på bagepladen og ryk stængerne lidt fra hinanden. Kom så marmelade på 1½ stang i et jævnt lag. Du behøver ikke spare på marmeladen, da noget af det svinder ind i dejen med tiden. Hindbærsnitterne samles ved at løfte den anden del ovenpå. Her kan man med fordel skære de lange stænger over på midten, da de bliver nemmere at flytte. Kom glasur på og drys med topping. Skær hindbærsnitterne ud i ønskede størrelser. Vi fik lavet ca. 10 stk.

Jeg deler opskriften på en klassisk, sprøde hindbærsnitter. De smager så godt. Min mors favorit-kage og hun godkendte opskriften i dag. Find den fine tallerken fra Hammershøi hos Kähler Design.

Share:

4 Comments

    • Amy Dyrholm
      Forfatter
      november 12, 2016 / 2:08 pm

      Ja lige præcis 😀

    • Amy Dyrholm
      Forfatter
      november 12, 2016 / 2:08 pm

      Det var de også 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


Looking for Something?