Vi skal flytte!

Vi skal flytte!

Vi skal flytte – som den opmærksomme læser nok har opdaget, så lurer en flytning ude i nærmeste fremtid. Faktisk mere præcist om én måned. Vi rykker teltpælene op fra Nørrebro og flytter til Amager. Nærmere Amager Strandpark. Der venter et uudforsket område, og jeg glæder mig til at lære det bedre at kende. Vi kommer til at have stranden lige baghaven, og jeg kan næsten ikke vente med at nyde de mange gåture langs havet. Vi skifter det livlige byliv ud med mere natur og luft mellem tæerne, om man vil. Det var ikke helt planlagt, og så alligevel. I København går alting stærk, og derfor må man træffe nogle valg ganske hurtigt i visse situationer. Jeg satser dog meget på, at vi bliver glade for det nye kvarter.

Uha, glemmer ofte, hvor meget det kan trække tænder ud at flytte. Heldigvis er vi omgivet at søde mennesker, som gerne giver en ektra hånd med. Denne gang er flytningen heller ikke på tværs af Danmark, men blot fra en bydel til en anden.

Selvom jeg trives bedst med orden, er der alligevel noget hyggeligt ved sådan at pakke et hjem sammen (sortere i alle sine ejendele), og derefter finde sin plads i nye omgivelser. Der skal nok blive plads til lidt flyttelykke på trods af rod og flyttekasser.

Del endelig ud, hvis I har nogle insider tips og tricks til Amager. Jeg tager imod med åbne arme 🙂

Vi skal flytte! Som den opmærksomme læser nok har opdaget, så lurer en flytning ude i nærmeste fremtid. Faktisk mere præcist om én måned.

Share:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *